Februar

carnaval er officielt slut. Skolen er startet rigtigt. Min årgang er blevet rigtig seriøs.
Syntes tiden er gået alt for hurtigt. Jeg syntes at mine snart 7 måneder lyder som lang tid og føles som igen. når jeg tænker over hvor lang tid der er gået, kan jeg ikke lade være med at tænke om jeg har spildt noget af tiden, og om jeg har tid nok til at få gjort alle de ting, som jeg vil inden jeg tager hjem.
Idag blev jeg hjemme fra skole. Jeg tror at jegrved at "Rebolation" er ved at ramme mig. Rebolation er navnet på den mest populære sang i karnavallet 2010, så den omgangs sygdom der er efter karnavallet er opkaldt efter den. De gør det samme hvert år. Stresser også lidt ud over det selskab jeg skal rejse med. De besvare ikke rigtigt de mails jeg sender til dem. Anyways ... jeg er bare så glad for alle mine familier. Jeg syntes at jeg har været så utrolig heldig. Alle tre familier er vildt forskellige, men de er også allesammen så gode. Men puuha ... det er oså svært at være væk fra familien og vennerne. Lige pludselig er forældrene som alligevel klarer mange praktiske ting i hverdagen ikke lige omkring mere. 8960 kilometer væk for at være lidt mere præcis. Men det var det jeg bedte om, sååå .. hahah.
En af mine nye venner har et barn. Ham prøvede at forklare hvor meget man som forældrer elsker sit barn. Hvis han havde ret, kan jeg slet ikke forstå hvordan mine forældre lod mig tage afsted. Men jeg er den ekstremt taknemmelige. Hahahha. Dette år har allerede givet mig så meget.
Jeg har det somom jeg mister mit dansk. Jeg snakker godt nok meget dansk med Cathrine (alt for meget) men jeg har allerede glemt mange ord, så tag jeg ikke af, hvis jeg skriver og formulerer som en i 5. klasse. haha
Jeg har ikke så meget at skrive, men dag da jeg alligevel bare lå og lavede igenting ville jeg da lige skrive lidt.
Beijos e queijos daqui  (kys og ost herfra)