Jeg har et had/kærlighed forhold til skolen her. Det er såååååå nedern at skulle i skole, da jeg ikke laver noget i timerne. Men syntes også bare, at det er et rigtig fedt sted at være, da det er det folk er. Frikvarterene er nice. Og de timer hvor jeg får lov til at gå ud, kan jeg også godt lide. Det er bare så kedeligt. Falder i søvn ofte, det må jeg indrømme. Så sent som idag faktisk. Eller jeg er ikke helt sikker, fordi tidsfornemmelsen er totalt væk i klasseværelset. Hvis jeg bare forstod hvad læreren snsakkede om, kunne jeg da i det mindste følge med. Men jeg sidder bare og kigger. Idag blev jeg lidt træt af at sidde og kigge, så jeg gik ud for at drikke vand. Så mødte jeg en af mine venner, som sad på kontoret eller hvad man nu kan kalde det. Sagde så godmorgen (dette foregik på portugisik) og spurgte om han var træt, da han så sådan ud. Nej, han var trist. Spurgte hvorfor, og så begyndte han ellers og snakke om sin kæreste. problemet var, at jeg kun fostod få ting, af det han sagde. men drengen sad jo næsten med tåre i øjnene, så jeg spillede bare med. Jeg nikkede og så på ham med medlidenhed og krammede ham osv. Hver gang han så sagde noget og så på mig spørgene, sagde jeg bare : "Hvad?" og bad ham om at gentage. Og så kørte han ellers videre. Så kom min lærer, og spurgte hvad jeg lavede .. øhh? drikker vand :D - han er heldigvis meget cool, og sagde bare, at jeg skule gå tilbage i klassen og smilede.
Fik en bold i hovedet.
Tog med drengeholdet ud og se deres futsall-kamp. Vores træner går da pæææænt meget op i det. Fik at vide, at han engang havde smadret en stol. Tror man skulle have set ham. Det er lidt svært, at forklare hvordan han opførte sig. :D